Vedtægter
25. januar 2007 af Mads Lundby
Grundejerforeningen Slotsfruens Vænge
Vedtægter
Â
§ 1 Navn og jurisdiktion
Foreningens navn er Slotsfruens Vænge, og dens jurisdiktion er København i enhver henseende.
§ 2 Formål
Foreningens formål er at træffe bestemmelser om vedligeholdelse af veje, fortove, regnvandsbrønde og det grønne fællesareal, at sørge for god ordens overholdelse og andre foranstaltninger i medlemmernes interesse, samt at varetage medlemmernes sag i alle anliggender, som er fælles.
§3 aMedlemmer og kontingent
Enhver ejer af en ejerlejlighed eller parcel, der er eller bliver udstykket fra det oprindelige matr. nr. 469 af Husum, er forpligtiget til at være medlem af foreningen og betale et kontingent, der for hvert år fastsættes af generalforsamlingen.
Kontingentet betales for et halvt år ad gangen med forfald henholdsvis 30. juni og 31. december.
Kontingentet går til betaling af udgifter til veje, brønd-rensning, vedligeholdelse af det grønne fællesareal, foreningens administrative udgifter, og hvad generalforsamlingen herudover har bestemt.
 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
§ 3 b Restancer
Er et medlem i restance mere end 3 måneder, er kassereren pligtig til at indkræve kontingentet.
Står et medlem i restance i 6 måneder, er bestyrelsen berettiget til at lade restancen indkassere ad retlig vej, og den pågældende er pligtig til at betale alle omkostninger ved inkassationen. Ovennævnte restance medfører, at det pågældende medlems rettigheder suspenderes, indtil restancen er betalt.
§ 4 Medlemmers forpligtelser
Et medlem er forpligtet til at holde sin parcel forsvarligt afgrænset samt holde den og fortovet ren og renset for ukrudt. Afgrænsningen mod vej udføres således, at områdets grønne karakterer bevares.
Grene fra havens buske og træer må selv i belastet stand (sne og is), ikke hænge lavere end2,5 m. ud over fortov eller sti. Under denne højde skal fortov og sti holdes farbar i fuld bredde.
Såfremt parcellen ikke holdes i overensstemmelse hermed, er bestyrelsen berettiget til at lade det fornødne foretage på ejerens regning.
Ved snefald er ejeren forpligtet til at holde vej og fortov fri for sne, og sørge for, at fortovet ikke er glat. SÃ¥fremt dette arbejde ikke er udført inden 24 timer, kan bestyrelsen lade det gøre pÃ¥ ejerens bekostning.Â
§ 5 a Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og der skal holdes generalforsamling hvert år i tidsrummet: 1. marts – 30. april.
Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes når:
- Det vedtages på en generalforsamling.
- Et antal på mindst 20 af foreningens medlemmer ønsker det.
- Bestyrelsen indkalder til det.
Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 14 dage efter, der er fremsendt ønske herom.
§ 5 b Generalforsamling – dagsorden
Generalforsamlingen afholdes i grundejerforeningens nærhed og skal indkaldes med mindst 8 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert medlem. Ved indvarslingen sendes en dagsorden, der skal indeholde:
- Valg af dirigent.
- Formandens beretning om det forløbne år.
- Kassererens aflæggelse af årsregnskab.
- Indkomne forslag
- Valg af medlemmer til bestyrelsen.
- Valg af to revisorer og suppleanter.
Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 15. februar.
§ 5 c Generalforsamling – beslutninger
På generalforsamlingen har hvert kontingentbetalende medlemskab én stemme, og der kan kun stemmes ved personligt fremmøde, dog kan eventuelle mindreårige afgive stemme ved værge. Afstemningen skal være skriftlig, hvis mindst 5 medlemmer eller dirigenten ønsker det.
Beslutninger er gældende ved simpelt flertal, dog skal der ved ændringer af foreningens vedtægter være mindst 2/3 af foreningens medlemmer tilstede, og 2/3 af disse skal stemme for det fremsatte forslag. Er disse krav ikke opfyldt, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med 8 dages varsel, og på denne afgøres afstemningen uanset de fremmødtes antal. Dog kræves der 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget.
 Over generalforsamlingens forløb føres en protokol, der underskrives af sekretæren og dirigenten.
§ 6 a Bestyrelsen
Bestyrelsen, der forestår foreningens daglige ledelse, består af fem medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Formanden og kassereren vælges efter tur hvert andet år. Af bestyrelsen afgår 2 personer i de ulige år og 3 personer i de lige årstal. Genvalg kan finde sted. Der vælges suppleanter for ét år ad gangen. General-forsamlingen fastsætter størrelsen af det honorar, som årligt tildeles formand, kasserer og sekretær for deres arbejde.
Kassereren må højst have en kassebeholdning, der svarer til et årligt medlemskontingent x fem. De indgåede penge beløb indsættes i et af generalforsamlingen godkendt pengeinstitut. Udtræk kan kun foretages af formanden i forening med kassereren. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens midler.
§ 6 b Bestyrelsesmøder
Bestyrelsen holder møde, så ofte formanden eller to andre bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt.
Bestyrelsen udarbejder på sit første bestyrelsesmøde en forretningsorden med nærmere angivelse af bestyrelsesmøder og bestyrelsens ansvar for foreningens midler
Sekretæren skriver referat af bestyrelsesmøderne, og referaterne underskrives af de tilstedeværende medlemmer.
Ved eventuelle afstemninger på bestyrelsesmøderne kræves almindeligt simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Kassereren søger for, at foreningens regnskab er færdigt og revideret, så det kan udsendes sammen med indkaldelse til generalforsamlingen.
§ 7 Revisorer
Generalforsamlingen vælger to revisorer (og en revisor-suppleant), der kritisk skal gennemgå foreningens regnskab hvert år og skal sikre sig, at foreningens aktiver er til stede. Revisorerne vælges for et år ad gangen, men kan genvælges.
§ 8 Vedtægtsændringer
Således vedtaget på den konstituerende generalforsamling 11. marts 1915 og desuden tilført ændringer: 16. september 1920, 24. maj 1927,29. februar 1936, 1. januar 1937, 10. april 1967,18. marts 1969, 27. marts 1973, 15. marts 1984, 8. april 1992, 15. juni 2000 og 20. marts 2012.